Bøker av Steffen Hahnemann

Forfatteren er uddannet læge. Han har i mange år beskæftiget sig med historiske emner og publiceret artikler og bøger om dansk-europæisk landbohistorie fra senmiddelalderen og nyere tid. Han har desuden i flere år arbejdet med Mellemøstens nyere historie med hovedvægten på vestlig missionsvirksomed før og efter 1ste verdenskrig.Nærværende bog omhandler den indvirkning som bibelske beretninger om det dennesidige tusindårsriges fremkomst og Jesu genkomst efter det apokalyptiske opgør med Antikrist har haft på amerikansk udenrigspolitik. De særlige bibeltolkninger - især forbundet med Johannes' Åbenbaring i det Ny Testamente - kan følges tilbage til det 12te århundrede og frem gennem bondeoprørerne i europæisk middelalder til den engelske puritanere, som bringer dem til USA som immigranter i det 17de århundrede. De fik yderligere næring af de markante religiøse vækkelser som gik over De Forenede Stater i det 18de århundrede. Siden har de, sammen med forestillinger om amerikanerne som guds udvalgte folk - udtrykt som "amerikansk exceptionalisme" og "american creed" og amerikansk "civilreligion" farvet Amerikas holdning til den øvrige verden. Givet amerikansk udenrigspolitik et manikæisk præg af korstog og en kamp mod antikrist, som har krævet en ekspanderende militær indsats. En direkte udløber af disse millennialistiske forestillinger er de universelle menneskerettigheder, vedtaget på amerikansk initiativ af FN i 1948 og med tiltagende styrke frem til i dag taget i brug af USA og Vesten i en mere og mere tvetydig kamp for den endelige etablering af tusindårsriget.

De sidste årtiers blodige sammenstød mellem Vesten og mellemøstlige lande (herunder medregnet Libyen) må i høj grad ses i sammenhæng med den historiske relation mellem de to områder, således som den har udviklet sig særlig fra tiden op til og omkring 1. verdenskrig. Britiske og franske strategiske, imperiale og økonomiske interesser blev mere og mere fremtrædende op til krigen. Bogen gennemgår de afgørende begivenheder omkring det osmanniske imperiums sammenbrud og de europæiske stormagters dispositioner over efterladenskaberne. Allerede fra det 19. århundredes begyndelse fik fundet af store olieforekomster i mellemøstlige lande Vesten, nu efterhånden også inkluderende USA, indflydelse på Vestens engagement. Det har udløst adskillige konflikter frem til i dag, hvoraf de væsentligste analyseres i bogen. Etableringen i 1917 af et "nationalt hjem" for jøderne i Palæstina betød en yderligere forstærkning af modsætningsforholdet til de islamiske lande, hvor USA's stærke binding til staten Israel har ført til spændinger mellem Vesten og de omkringliggende arabiske lande. Uden at gå nærmere ind på de helt afgørende begivenheder i 1948 og 1967 analyserer bogen, udover en gennemgang af udviklinger omkring Balfourdeklarationen, andre, mindre omtalte hændelser til belysning af forholdet. Endelig har det kulturelle møde, som forstærkedes af det stigende vestlige engagement i området udløst stærke spændinger mellem de to kulturer. Et forhold, som indledtes allerede i den sidste halvdel af 1800-tallet med en tiltagende amerikansk-protestantisk missionærvirksomhed, og som bogen også søger at belyse. Karakteristisk for de nævnte forhold er, at de har været præget af vestlig arrogance og overbevisning om kulturel, civilisatorisk overlegenhed. En overbevisning som op gennem århundredet legitimerede den vestlige indtrængen samt dens forsøg på at skabe kulturelt opbrud, og som har udløst en islamisk kulturel modreaktion.